Vaniljepulver af ægte bourbonvanilje. Vanilje er, efter safran, det dyreste krydderi og højt værdsat. Vaniljepulver indeholder ikke sukker, så det kan blandes med fx honning eller sötin. På samme måde kan agave- eller yacon sirup også anvendes for at opnå yderligere sødme. Anvend vanilje som smag i is og kager, eller til frugtsalat og smoothies mv.
Vanilje er en orkidé og en klatreplante, der slynger sig om træstammer mm. og sætter sig fast med sine rødder. De grøn-gule blomster varer kun en dag, og skal håndpollineres for at producere en frøkapsel (vaniljebønne). Det eneste tidspunkt pollineringen kan opnås er om morgenen på den dag, hvor blomsten er åben. Hvis pollinering ikke forekommer, falder blomsten på jorden dagen efter. Vaniljen høstes, når vaniljestangen er grøn og umoden. I den fase er frugterne duftløse.